Om Højby kirke

Højby Kirke

Højby Kirke er ikke opført på et særligt iøjnefaldende sted. Den har stået som en naturlig del af landsbyen gennem århundreder. Formentlig er den bygget, hvor der i sin tid var et gudehov. Herom vidner navnet Thorsager, der er kirkens nære nabo.


Børnekoret med Højby Kirke i baggrunden

Præster, ansatte og menighedsråd danner rammen om et spændende og aktivt liv i sognet, med gudstjenesten og det glade budskab om Jesus kærlighed i centrum. Læs menighedsrådets vision for sognet her...

Siden 1996 har Carsten Andreassen været sognepræst og med sin forkyndelse, gode humør og positive tilgang har han præget kirken og livet omkring denne.

Kapel og kirkegård

I 1728 byggede Margrethe E. Rosenvinge et kapel til kirkens nordside, der blev anvendt til bisættelser for slægterne Rosenvinge og von Heinen, Hollufgård. Der var 12 kistepladser i kapellet. Da kapellet i 1908 blev overdraget til Højby sogn, blev kisterne nedsat i en fællesgrav syd for kirken, og der blev sat en mindesten over graven. I 2013 understod kapellet en grundig renovering, læs her nationalmuseets rapport fra de arkæologiske udgravninger i samme forbindelse..

Syd for kirken findes desuden en gravplads for politikeren Klaus Berntsen og familie. Der er også et gravmæle for familien Lytzen, der som de sidste kirketiende ejere lod kirken overgå til selveje fra 1. januar 1909.

På kirkegården er der i nyere tid indrettet plads til urnebegravelser. Flere steder er der indrettet urnegravsteder. Syd for kirken er der afsat plads til anonyme begravelser. Her er der lagt et kors af brosten i plænen, hvor der kan lægges blomster. I kirkegårdens nordøstlige hjørne findes et område, hvor den eneste udsmykning af gravene er en sten nedlagt i græsplænen. Trods disse nyskabelser har kirkegården stadig karakter og udseende som en landsbykirkegård.


Højby Gammel Kirkegård en smuk sommer dag.

Ny kirkegård

I sommeren 2007 blev en nyanlagt kirkegård indviet. Kirkegården er placeret i umiddelbart nærhed af kirken, og er anlagt for at imødekomme kommende mangel på gravsteder på den gamle kirkegård.

24/6 2007, sognepræst Carsten Andreassen indvier Højby Ny Kirkekård.

 

Kirkens historie

 

Højby Kirke er ikke opført på et særligt iøjnefaldende sted. Den har stået som en naturlig del af landsbyen gennem århundreder. Formentlig er den bygget, hvor der i sin tid var et gudehov. Herom vidner navnet Thorsager, der er kirken nære nabo.
Nationalmuseet har skrevet om Højby Kirke til bogen Danmarks Kirker - læs det her.

 

Kirkehuset har fire tilbygninger - kor, tårn, kapel og våbenhus. I lang-huset indgår skibet af en kirke, der sandsynligvis er opført i 1400-tallet, og et kor parti af lidt nyere dato. Gesimsen og savskiftet fortæller, at der er tale om sammenbyggede bygningsdele.

Tårnet har et hvælvet under-rum, som udgør en del af kirkerummet. Den øverste del af tårngavlene har sengotiske blændinger.

 

Kapellet er opført 1728; oprindeligt som adeligt gravkapel for slægterne Rosenvinge og von Heinen på Hollufgård. I 1908 blev det ændret til ligkapel for Højby sogn.

 

Våbenhuset er i sin oprindelige form fra 1700-tallet, men dele af murværket er af ældre dato. Døren mellem våbenhuset og kirkerummet er fra 1652. Den er forsynet med solide gangjern, lås, dør ring, årstal, et Jesus monogram og jernbogstaver. Den ene bogstavrække HGVIIGH ... er tydet således: Her går vi ind i Guds hus.

 

Kirkens indre er præget af ro og harmoni. Det teglstens røde gulv og de hvide mure og hvælvinger er ikke udstyrede med mange prydelser. Tårnets nederste stokværk skiller sig med krydshvælvinger og bærepiller ud fra den øvrige del af kirken. Rummet er stærkt præget af, at loftet er ombygget til en tøndehvælving, som får kirkeskib og kor parti til at gå ud i et.

 

Under koret findes en krypt, som er tom. På begge sider af kirken ses luftkanaler til krypten. Adgangen til krypten i øst gavlen er muret til.  

 

Lige over for indgangen til kirkerummet er opsat en fløjdør med udskåret rankeværk, Rosenvingernes adelsvåben og årstallet 1728. Det er den oprindelige adskillelse mellem kirke og gravkapel, som nu dækker over blændvæggen mod kapellet.

 

Dåbsfadet har på bunden graveringer som forestiller Marias Bebudelse. På den brede kant er der springende hjorte. Fadet er af sydtysk oprindelse og er formentlig en gave fra Rosenkrantzerne på Bramstrup, der ejede et par gårde i Højby. 

Døbefonten er en romansk granitfont med glat kumme, cylindrisk midtstykke og firkantet fod med mandshoveder i de fire hjørner. I adskillige kirker på Fyn findes døbefonte af samme type. De betegnes som Højby-typen. Når Højby Kirkes døbefont har givet typen navn, skyldes det, at netop denne døbefont er så ren i stilen.      

 

Prædikestolen er noget af det ældste i kirken, og den skilter med den høje alder, idet udskæringer fortæller, at den er fra 1578. Den er skænket til kirken af to Højby-mænd, Hans Ibesen og Per Vid. Træskærerarbejdet er af ret primitiv natur. Den latinske tekst siger: 'Lad de menneskelige røster tie, hvor den guddommelige røst lyder'.  

 

Altertavlen er fra 1937. Maleriet - Kristus velsigner børnene - er flankeret af seks engle og hviler på ordene, "Lad de små børn komme til mig". På altertavlens bagside findes en meddelelse, der bl.a. fortæller, at alterbilledet er malet af Anna E. Munk. Hun har også tegnet englene, der er udskårne af Robert Rasmussen. Hans Laurids Hansen har skænket altertavlen til kirken.

 

På alterbordet er der et par svære messinglysestager uden inskription.

Ved nadveren bruges en alterkalk skænket af Margrethe Elisabeth Rosenvinge 1752. Alterbordets forside og ende stykker er prydet af et antependium vævet af Jette Nevers 1982 afstemt i farver efter alterbilledet. I 2007 kniplede Ellen Juul fra Højby en ny alterdug til kirken. Dugen er designet af Karen Vontillius.

 

Den gamle altertavle, der er fra 1752, er sat op på væggen i kirkens østlige del.

 

Belysningen sker fra fire smukke lysekroner. Kronerne er meget ens, men de er langt fra af samme årgang. Lysekronen ved døbefonten bærer indskriften: 'Til Højbye kirkes prydelse haver Frue Margrethe Elisabeth Rosenvinge til Hollufgård givet denne krone 1748'. På lysekronen ved indgangsdøren står at læse: 'Skænket sammen med nyt alterbillede og 2 små lysekroner af gaardejer Hans Laurits Hansen 1931'. Der er altså næsten 200 års aldersforskel på lysekronerne.  

 

I de fleste gamle kirker er der gennem årene samlet adskillige mindeeffekter. Det er også tilfældet i Højby. I kirkerummet er der tre sølvkranse til minde om Pastor C.N. Lorentzen, præst fra 1885 til 1905, Pastor J.P. Møller, præst fra 1905 til 1920 og Klaus Berntsen, der var lærer ved Højby Friskole fra 1862 til 1882, og som senere blev en stor politisk personlighed. Han havde flere ministerposter og var en overgang landets konseilspræsident.

På kirkeskibets nordvæg findes en marmorplade til minde om Jens Kristiansen, der døde af sår, han pådrog sig under slaget ved Dybbøl 1864.  

 

I 1728 byggede Margrethe E. Rosenvinge et kapel til kirkens nordside, der blev anvendt til bisættelser for slægterne Rosenvinge og von Heinen, Hollufgård. Der var 12 kistepladser i kapellet. Da det i 1908 blev overdraget til Højby sogn, blev kisterne nedsat i en fællesgrav syd for kirken, og der blev sat en mindesten over graven.

 

Syd for kirken findes desuden en gravplads for Klaus Berntsen og familie. Der er også et gravmæle for familien Lytzen, der som de sidste kirketiende ejere lod kirken overgå til selveje fra 1. januar 1909. På kirkegården er der i nyere tid indrettet plads til urnebegravelser.

 

Et gammelt sagn fortæller, at selveste Fanden på en måde havde en finger med i spillet, da kirken blev bygget.   Sagnet lyder således: 'Dengang, da Højby Kirke var bygget og skulle indvies, stod Fanden udenfor og kiggede over muren. Men da man pludselig begyndte at ringe med klokkerne i tårnet, blev han derover så forskrækket, at han trykkede sin hånd imod en gærdesten, så at der blev et mærke af hans fingre'.

 

Ophavsret: